Hvis der er et enkeltstående forhold, der har betydning for vores velbefindende, så er det vores søvn. Når vi sover godt, har vi glæde og overskud, og vi tager det i øvrigt for givet, at det er sådan, det er.
Men ganske mange mennesker oplever i perioder at have svært ved at sove. Enten kan man ikke falde i søvn, man plages af mareridt, eller man vågner alt for tidligt om morgenen og kan ikke falde i søvn igen. Hvis disse perioder bliver lange, kan man komme ind i en tilstand, der minder om depression. Man mangler overskud og overblik, og man går nærmest ’zoombie-agtigt’ omkring.
Baseret på den nyeste forskning vedrørende søvn tilbyder jeg korte forløb, hvor vi sammen grundigt afdækker, hvad årsagerne er til, at du ikke sover ordentligt. Vi lægger en plan for, hvad du kan gøre, og du får en masse viden og praktiske råd om, hvordan du kommer ud af den ’onde cirkel’.
” Søvn er en nødvendig del af livet, skønt de fleste af os klarer os med så lidt som muligt”
Dr. med. Sara Gottfried
Dr. med. Sara Gottfried